Grønne screeninger 

Få hjælp til at søge tilskud til jeres grønne renoveringer

Grønne screeninger for boligforeninger
Grønne screeninger for boligforeninger

Grønne energibesparelser

Landsbyggefonden giver almene boligforeninger mulighed for at søge ekstra tilskud (fem procent af afsætningsbeløbet) til rentable energibesparende tiltag i forbindelse med totalrenovering – det kræver dog en såkaldt grøn screening. EBAS hjælper med at identificere mulighederne ved at undersøge bygninger og energimærke samt ansøge om tilskuddet. Siden sommeren 2020 har EBAS fundet energibesparende tiltag til 12.000.000 kroner via de grønne screeninger.

    Sådan kan vi hjælpe jer

    EBAS udfører grønne screeninger for almene boligforeninger i hele landet. Når I (boligforening eller bygherrerådgiver) kontakter os – eller vi kontakter jer, så aftaler vi en tid, hvor vi kommer ud og besigtiger bygningerne. Arbejdet udføres med udgangspunkt i energimærket (dog uden indberetning). Alle forbedringspotentialer vil derfor være knyttet til de specifikke bygninger via energimærket. Det munder ud i rentable forslag til energibesparelser, som vi samler i en ansøgning til Landsbyggefonden. Her sender vi også en oversigt til jer med de rentable energibesparelser i den grønne screening. I får efterfølgende direkte svar på jeres ansøgning fra Landsbyggefonden.

    Vi har siden den nye bekendtgørelse blev offentliggjort i sommeren 2020 udført grønne screeninger på 33.000 m2 fordelt på 16 boligblokke – og fundet energibesparende tiltag og dermed støtte til 12.000.000 kroner. Det vil medføre en besparelse på 930.000 kWh med en tilbagebetalingstid på 16 år.

    Sådan opnår du tilskud

    Den grønne screening er en betingelse for at modtage ekstra tilskud til energibesparende tiltag fra Landsbyggefonden. Screeningen skal være udført af en certificeret energikonsulent i et certificeret energimærkningsfirma, og den skal indeholde rentable energibesparelser i forbindelse med en totalrenovering.

    Vi er allerede godt i gang med opgaven i forbindelse med den nye bekendtgørelse – og vores kompetente rådgivere er derfor klar til at hjælpe jer.

    Hør mere om grønne screeninger for almene boligforeninger

    Kontakt en af vores medarbejdere

    Grønne screeninger for boligforeninger

    Andreas Schrøder Kristiansen

    Rådgiver
    Direkte: +45 7222 6416
    Mobil: +45 6044 8270
    Email: akri@ebas.dk

    Send os en besked og fortæl os hvordan, vi kan hjælpe

    Se vores privatlivspolitik her