NLMK DanSteel

Udskiftning af trykluftskompressor til flammehøvl

Kilde: BAUHAUS.dk

Fakta om casen

Kunde
NLMK DanSteel A/S

Periode
2020 – 2021

Type
Tilskudsrådgivning

NMLK DanSteel

Erhvervstilskud til effektivisering af driften

Sammen med NLMK DanSteel A/S har vi søgt og modtaget erhvervstilskud, så de kunne få udskiftet deres gamle trykluftskompressor til flammehøvlen, der består af mindre og mere energieffektive trykluftskompressorer.

Vi har haft et tæt samarbejde med NLMK DanSteel A/S i mange år, og i efteråret 2020 lavede vi en aftale om at søge erhvervstilskud til deres energieffektiviseringer – og det her projekt, er det første i rækken.

Vi udskiftede den eksisterende 250 kilowatt 8 bars trykluftskompressor til flammehøvlen med tre styk 5,5 kilowatts 8 bars trykluftskompressorer samt forsyning fra eksisterende 6,6 bars trykluftssystem. Det sikrer, at de får en mere energieffektiv driftsform, da størstedelen opereres med et lavere tryk, og behovet er dermed tilpasset kapaciteten og det reelle behov.

Udskiftningen betyder, at NLMK DanSteel A/S har reduceret deres energiforbrug med 2/3 af, hvad de tidligere har brugt på trykluft til flammehøvlen. Ansøgningens fase 1 og 2 er godkendt og projektet er blevet dokumenteret, og NLMK DanSteel A/S har derfor fået et tilskud på 95.000 kroner fra Energistyrelsen.

“Selvom vores drift og produktion er utrolig effektiv, har vi et ønske om at blive endnu mere effektive. Derfor er vi glade for den rådgivning og hjælp, som vi har fået og stadig får fra EBAS. Her har vi fået overblik over vores energieffektive projekter, og vi har fået den nødvendige hjælp til at søge tilskud, så projekterne nu kan blive realiseret.”

Irina Volovick, Energi- og miljøansvarlig, NLMK DanSteel A/S.

Nye projekter på vej

Udover tilskudsrådgivning på projektet med udskiftning af trykluftskompressor til flammehøvl, har vi også søgt erhvervstilskud på fem til seks andre projekter for NLMK DanSteel A/S – og her har vi også fået tilsagn om tilskud.

Hos NLMK DanSteel A/S arbejder vi løbende med energikortlægning og energiscreeninger, så vi kan finde flere projekter og modne dem. Det er både i forhold til at reducere energiforbruget, søge erhvervstilskud, men også i forhold til ISO-certificeringer.

Vil du høre mere?

Michael Drejer Markussen

Michael Drejer Markussen

Lead Energirådgiver
Mobil: +45 6023 6389
Email: mima@ebas.dk

Send os en besked og fortæl os hvordan, vi kan hjælpe

Se vores privatlivspolitik her