Tjek hele din bolig når det blæser en halv pelikan

Tjek hele din bolig når det blæser en halv pelikan

I takt med vinterens komme blæser det mere og risiko for både storm og orkan øges i vinterhalvåret. Energivenligs Bo Halm guider dig her til, hvordan du skal forberede og beskytte din bolig mod stormskader.

Vinteren banker på, og det betyder flere dage med blæst, storm og i værste fald orkan. Vil du undgå dyre stormskader på din bolig, er det vigtigt at forberede dig på vejret.

Bo Halm Andersen, byggesagkyndig hos EBAS, giver dig her sine bedste råd til at undgå stormskader og få bugt med blæsevejret.

Tjek taget og loftet

Det er ofte skader på husets tag og loft, som indtræffer i forbindelse med storm og orkan. Derfor er det særlig vigtigt at tjekke, om der fx sidder løse tagsten, eller at taget er tilstrækkelig fastgjort.

 

Fundet drømmeboligen? Lad os hjælpe dig i mål med huset med Køberrådgivning

 

Nogle tagtyper som fx ståltage er som udgangspunkt temmelig resistente for storm, da taget er sømmet fast, men fx ældre tage med tagsten kan have løse sten. Tjek både taget oppefra og inde fra loftrummet, hvis der er adgang.

 

Tjek boligen for revner

Er din bolig af ældre dato, kan den sandsynligvis have revner i murværk og på vægge.

Er disse mere end overfladiske kan der opstå yderligere skader som følge af storm og orkan.

 

Usikker på din boligs stand? Få en professionel vejledning og klar gennemgang med et boligeftersyn

 

Er der løse dele på huset?

Er træværket eller udhænget løst, eller sidder der sågar en løs mursten, bør man sikre sig, at de løse genstande fastgøres for at undgå yderligere skade som følge af stormen.

 

 

Har du grønne fingre og har haft gang i havearbejdet, skal du huske at lægge haveredskaberne i skuret eller garagen.

Pryder et gammelt stort træ din have, bør du sørge for, at der ikke er store døde grene, som kan falde af eller at træet er dødt. Ofte er store skader på huset forbundet med væltede træer.

Er træet dødt, bør du få en professionel til at fjerne det.

Luk døre og vinduer

Husk at lukke vinduer og døre, når vinden raser. Blot en lille åbning kan være nok til, at genstande kan passere inden for og gør skade.

Sørg for, at vandet kan løbe væk

I forbindelse med storm og skade er vinden ikke din eneste fjende. Faktisk kan vand og nedbør i kombination med storm give store vandskader.

Derfor er det vigtigt at sikre dig, at du generelt har korrekt fald på din grund, og at der er fri passage i nedløbsrørene.

Tjek hele din bolig når det blæser en halv pelikan