Få styr på din varmekilde i kulden

Kulden er ved at bide sig fast, og det er tid til at tænde for varmen. Hvad enten du fyrer op i brændeovnen, tænder for radiatorerne, eller har gang i varmepumpen, er der fordele og ulemper ved de forskellige varmekilder. Energivenlig guider dig her til at få bedre styr på varmen i kulden.

Både el- og varmemåler arbejder på højtryk, hvor der varmes ekstra godt op i de danske hjem. Ifølge NRGi bruges hele 40 % af årets varmeforbrug i vintermånederne, så lige nu er et særlig godt tidspunkt at kende fordele og ulemper ved de forskellige varmekilder.

Den gængse varmekilde

Fjernvarme er den mest almindelige forsyningskilde til varmen i danske hjem. Når du har fjernvarme, forsynes du med varme fra det nærmeste kollektive varmeværk. Forsyningen sørger for, at du altid har varme, og du kan blot skrue op for termostaterne i huset. Det giver varme uden lugtgener, og du er fri for skorstensfejning, eftersyn af fyr eller varmepumpe.

Omvendt er du afhængig af forsyningen, skal betale rumafgift og målerleje, og så er prisen på fjernvarme meget forskellig, alt efter, hvor du bor i landet. Endelig er det ikke alle, der har mulighed for at få fjernvarme.

Ca. udgift om året for gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.800-10.000 kr.

Spareråd til vinter: Sørg for at stille termostaterne på samme styrke i de rum, du ønsker opvarmet. Øvrige rum bør holdes lukket. Sluk for termostater, når du lufter ud.

Få styr på din varmekilde i kulden

Fra kold luft til varme i stuen

Varmepumpen er et udbredt alternativ til fjernvarmen. Boligen opvarmes ved, at pumpen overfører energien fra jord eller luften udefra til det vandbårne anlæg i huset.

Varmepumpen gør dig uafhængig af den kollektive varmeforsyning, men du er omvendt afhængig af elforsyningen, da pumpen bruger strøm. Varmepumpen har et højere støjniveau end fx fjernvarme, og pumpen kræver lidt plads med dens ude og indedele.

De to mest almindelige typer varmepumper er luft til luft og luft til vand, hvor førstnævnte vil være et godt supplement til fx brændeovn, mens luft til vand er en totalløsning, der kan erstatte fx olie, gasfyr eller fjernvarme.

Når du varmer op med varmepumpe, kan du få strømmen billigere, da du får nedslag i elprisen, ligesom du kender det fra elvarmen. Det kræver dog, at det er registreret i BBR meddelelsens, at huset er opvarmet med el.

Varmepumpen kræver et årligt eftersyn.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.000-10.000 kroner om året.

Få styr på din varmekilde i kulden

Den hyggelige varmekilde

Der er næsten ikke noget hyggeligere end at nyde synet af flammernes skær til en kop varm kaffe på en kold vinterdag.

Brændeovnen udemærker sig ved at give høj varme i det rum, den befinder sig i og relativt hurtigt, men til gengæld har den vanskeligt ved at fordele varmen jævnt i huset. Derfor bør den suppleres af en opvarmningskilde som fx en varmepumpe for at kunne opvarme boligen tilstrækkeligt. Der er stor forskel på brændeovnes effekt. Jo ældre den er, jo mindre effektiv er den som udgangspunkt, og jo mere forurener den. Endelig kan det være svært at styre varmen, og det kan svine og give lugtgener, hvis man tænder forkert op med vådt brænde, eller hvis brændet ikke får tilstrækkeligt ilt.

Brændeovnen er i nyere tid en udskældt varmekilde med ry for at forurene med skadelige partikler både indendørs og udendørs.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: (Afhænger af, om der er andre varmekilder, og hvor ofte den bruges.) Har man ikke adgang til brænde, kan man købe et palletårn med brænde. Det koster typisk mellem 1.500-2.000 kr. for 1-2 rummeter. Bemærk, at der er stor forskel på træs brændeevne.

Spareråd til vinter: Har boligen endnu en varmkilde som fx en varmepumpe, bør du bruge denne mest, og anvende brændeovnen, når det er nødvendigt med høj varme lokalt omkring brændeovnen. Udskift brændeovnen, hvis den er over 10 år gammel til en, der er mere effektiv og mindre forurenende. Benyt med fordel brænde med høj brændværdi som fx nåletræ.

Den dyre varmekilde

Der er stadig mange ferieboliger og helårsboliger på landet uden adgang til fjernvarme, der bruger strøm til at opvarme boligen gennem el-radiatorer eller gulvvarme. Elvarmens radiatorer fylder meget lidt, og du kan glæde dig over, at det relativt hurtigt varmer huset op. Elvarme er billigt at installere, men til gengæld er det den dyreste opvarmningsform, da effekten er 1:1 mod fx 1:3 eller 1:5 ved varmepumper. Derfor kan det ofte betale sig at få udskiftet eller at få installeret en supplerende og billigere løsning som en varmepumpe.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 16.000-21.600

Spareråd til vinteren: Har du en supplerende varmekilde, bør du få varmen mest muligt fra denne. Husk at slukke elvarmen ved udluftning, da det er særlig dyrt at fyre for fuglene med denne opvarmningsform.

Den gammeldags varmekilde

Det har været under udfasning siden 2012, men man ser stadig ældre huse og boliger på landet med oliefyret som opvarmningsform. Nu forbyder loven installation af oliefyr i nye huse og bygninger, medmindre, der ikke er andre muligheder. Med et oliefyr er du uafhængig af forsyningsnettet, men til gengæld er du underlagt konjunkturer for verdensmarkedet, hvorfor din varmeudgift kan variere kraftigt. Et oliefyr er nemt at installere og har rigelig effekt til at varme boligen op. Til gengæld fylder og støjer fyret, og med den igangværende udfasning, kan man ikke forvente nogen større teknisk udvikling af fyret.

Spareråd til vinteren: Udskift varmekilden til fjernvarme eller varmepumpe, hvis du har mulighed for det. Har du supplerende varmekilde, bør du bruge denne så meget som muligt.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 11.200-20.000

Få styr på din varmekilde i kulden

Tal og fakta

Der er taget udgangspunkt i et almindeligt parcelhus på 140 kvm. med energimærke B med delvis udgangspunkt i Energistyrelsens energimærkeskala for gennemsnitsboligen. De eksakte energiudgifter kan i praksis variere, da det afhænger af isoleringsforhold, boligens tæthed, prisvariation og afgifter.

NB! Udgifterne er vejledende og teoretiske eksempler.

Energi- og Bygningsrådgivning A/S  |  Lautrupvang 2, 2750 Ballerup  |  CVR 33077831  |  Copyright © 2020 EBAS