Er drømmeboligen også et drømmekøb i virkeligheden?

Er drømmeboligen også et drømmekøb i virkeligheden?

Du har fundet boligen, der giver dig den helt rigtige mavefornemmelse, men alligevel er du
tøvende med at tage sidste skridt og underskrive købskontrakten. For tilstandsrapporten ser
voldsom ud og indeholder både flere K2’ere og de berygtede K3’ere. Men er det så grelt, som
det ser ud?

Vi guider dig her til, hvordan Køberrådgivning kan hjælpe dig til at få fuld vished om boligens tilstand, inden du køber den.

Når du køber bolig, kan det være godt at have en klog onkel eller ven, der ved lidt om renovering og kan fortælle dig, om boligen ville være et godt køb.

Men vil du have fuldt fagligt belæg og ekspertrådgivning, bør du overveje Køberrådgivning fra en byggesagkyndig.

I modsætning til egen intuition og den kloge onkel vil du med rådgivningen modtage grundig professionel gennemgang af boligen fra en person, der lever af at formidle og kortlægge ejendommes tilstand fra kælder til kvist.

Er du fx i tvivl om skader eller forhold beskrevet i tilstandsrapporten, vil den byggesagkyndige på pædagogisk vis gennemgå rapporten og forklare bemærkningerne, samt hvilken betydning, de har for dig og dine boligdrømme.

Det kan for eksempel være en K3-bemærkning, som i realiteten viser sig ikke at være en bekostelig og kompliceret skade at få udbedret, ligesom en K1 måske ikke er kritisk for standen, men kan være en æstetisk skade, der syner af meget.

 

Vil du undgå skader i din nuværende bolig? Få et boligeftersyn og en bolig i topform

Aner du ikke, hvad energimærke E står for, og hvad to-lags termoruder fra 90’erne eller hulmure uden isolering siger om den energimæssige stand og boligens energiforbrug? Så får du klart svar og en idé om, hvor store eller små dine energiudgifter bliver.

Har du store renoveringsplaner eller arkitektoniske ambitioner om at ændre på boligen, kan du også få gode råd og vejledning til, hvordan du mest hensigtsmæssigt går i gang, så du ikke ender med at gøre mere skade end gavn.

Søger du indblik i, hvor meget vedligehold boligen gemmer på eller hvor ofte, vil den sagkyndige også kunne hjælpe dig og give et skøn på udgifterne til renovering og istandsættelse og et tidsperspektiv på vedligeholdelsen, så du ved, hvor meget og hvornår du skal i gang med vedligeholdelsen.

Der er selvfølgelig andet end den byggetekniske stand, der betyder noget for dit boligkøb. Omvendt kan klarhed om vedligeholdelsesstanden være den nødvendige ballast, der giver dig den helt rigtige mavefornemmelse og sikrer, at drømmeboligen, du har udset dig, rent faktisk også er et drømmekøb.

 

Nysgerrig efter at vide mere om Køberrådgivning? Læs mere og få en pris her EBAS Køberrådgivning

Energi- og Bygningsrådgivning A/S  |  Lautrupvang 2, 2750 Ballerup  |  CVR 33077831  |  Copyright © 2020 EBAS